Lær at afdække, hvilke elever der har skriftsprogsvanskeligheder, og tilrettelæg og vejled om relevante handlemuligheder
- Bidrag som læsevejleder til en succesfuld undervisning for elever med skriftsprogsvanskeligheder.
Hvad er kendetegnene ved skriftsprogsvanskeligheder, og hvad kan man gøre for at identificere og agere på dem? På dette modul i skriftsprogsvanskeligheder får du indsigt i dysleksi og sprogforståelsesvanskeligheder samt de handlemuligheder, der er fra grundskole til udskoling.
For at behandle skriftsprogsvanskeligheder skal de først afdækkes korrekt. Du bliver med dette modul i stand til at identificere og afdække forskellige former for læse- og skrivevanskeligheder, også de tidlige tegn som kræver en tidlig og målrettet indsats.
Selv om du lærer at planlægge og gennemføre den forebyggende, foregribende og indgribende indsats, så er der også stor fokus på at vejlede og formidle til kolleger. Det kan for eksempel være om problematikker og løsninger inden for afkodningsvanskeligheder, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning samt sammensatte sproglige vanskeligheder.
Du lærer specifikt, hvordan du kan understøtte kolleger eller andre relevante målgrupper i at lave tilpasset undervisning for elever med skriftsproglige vanskeligheder og benytte didaktisk og kompenserende anvendelse af digitale hjælpemidler.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Lær at karakterisere skriftsprogsvanskeligheder med udgangspunkt i fremtrædelsesformer og udtryk.
- Hvordan du vejleder og faciliterer kollegiale lære- og videndelingsprocesser, så der kan blive lavet differentieret undervisning eller iværksættes kompenserende hjælp i form af for eksempel digitale hjælpemidler.
- Lær at vurdere, analysere og reflektere over problemstillinger inden for skriftsprogsudvikling og formidl dem til relevante målgrupper.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Skriftsprogs-vanskeligheder 0.-10. klasse
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 23.01.2026
- Bedømmelse: Skriftlig prøve
- Pris: kr. 12.800
- Kursusnummer: EH06-25116
Undervisningsdatoer
Undervisningsdag er onsdag. Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Skriftlig opgave afleveres den 15. december 2025. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2025.
- Slutdato: 15.01.2027
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 13.100
- Kursusnummer: EH06-26114
Undervisningsdatoer mm.
Undervisningsdag er onsdag. Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Aflevering af skriftlig opgave den 15. december 2026. Mundtlig eksamen afholdes i uge 2, 2027. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2026.